Radio Køge FM 98.2 - 106.2 - 106.8 MHz


NYHEDER:

 Kontakt redaktionen:

 

 E-mail:

 radio@radio- koege.dk

 

 Tlf: +45 56655222

 

 

Mette Jorsø til frokost med statsministeren

Opdateret 14-09-2011 kl. 10:51 - redaktion: radio@radio-koege.dk - Nyhedsarkiv: Klik her

 

 

KØGE: Stor var Mette Jorsøs (V) overraskelse, da en sms i fredags tikkede ind på mobilen med ordlyden 'Kære Mette. Statsministeren vil gerne invitere dig til frokost i Tivoli på søndag'.

Endnu større blev hendes overraskelse, da det viste sig, at både Mette og hendes mand Claus Søndergaard var inviteret, uafhængig af hinanden. Vel og mærke til et lille intimt frokostarrangement med kun 6 deltagere inklusiv statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Mette Jorsø er byrådsmedlem i Køge Kommene, men baggrunden for invitationen var Lars Løkkes ønske om at takke for deres deltagelse i Venstres valgvideo, som de alle havde tilmeldt sig frivilligt til. Under frokosten, der foregik i Madklubben i Tivoli, var statsministeren meget interesseret i at høre, hvordan de oplever valgkampen.

 

Arrangementet forgik meget afslappet, selv om der var masser af presse på, lige da de startede. Men så gik pressen, og der var ro til en spændende og givtig dialog mellem statsministeren og hans 5 gæster.

 

Lars Løkke var især interesseret i at høre om Mettes job som folkeskolelærer i Solrød og som byrådsmedlem i Køge. Også Claus's arbejde i en stor international virksomhed, og de konkurrencevilkår han oplever, var Lars Løkke meget interesseret i.

 



Hør indslag

 

(C) Radio Køge Aps - Astersvej 23 B - 4600 Køge - Tlf. +45 56 65 52 22 - Email: radio@radio-koege.dk