Radio Køge FM 98.2 - 106.2 - 106.8 MHz


NYHEDER:

 Kontakt redaktionen:

 

 E-mail:

 radio@radio- koege.dk

 

 Tlf: +45 56655222

 

 

Bent Lundsbjerg hædret af dronningen

Opdateret 15-09-2011 kl. 11:10 - redaktion: radio@radio-koege.dk - Nyhedsarkiv: Klik her

 

 

BJÆVERSKOV: Et ganske almindeligt hvidt brev i A4-format stilet til en adresse i Bjæverskov indeholdt tirsdag en ganske særlig overraskelse. Det skriver DAGBLADET Køge.

Modtageren af brevet, Bendt Lundsbjerg, ventede ikke lige præcis post fra Amalienborg. Derfor blev overraskelsen ikke mindre, da der dumpede et stykke tykt, hvidt papir og en rød æske ud af konvolutten. Da den røde æske blev åbnet viste det sig, at den indeholdt en medalje, og i brevet stod, at han af dronningen er blevet tildelt ordenen "Ridder af Dannebrog". Begrundelsen for tildelingen er Bendt Lundsbjergs store politiske indsats gennem mere end 30 år.

-Jeg havde ingen anelse om, at jeg ville få ordenen. Men jeg er selvfølgelig både glad og stolt, siger Bendt Lundsbjerg, der minimum vil fortsætte sit politiske virke perioden ud - altså to år mere - i Køge Kommunes byråd.

Bendt Lundsbjerg skal indenfor et halvt år nu møde op til audiens hos dronningen, hvor han vil få lejlighed til at sige tak for ordenen.

Radio Køge´s Henrik Westergaard ringede onsdag eftermiddag til Bent Lundsbjerg...

 



Hør indslag

 

(C) Radio Køge Aps - Astersvej 23 B - 4600 Køge - Tlf. +45 56 65 52 22 - Email: radio@radio-koege.dk