Radio Køge FM 98.2 - 106.2 - 106.8 MHz


NYHEDER:

 Kontakt redaktionen:

 

 E-mail:

 radio@radio- koege.dk

 

 Tlf: +45 56655222

 

 

Regnen sætter rekord i Køge

Opdateret 16-08-2011 kl. 11:57 - redaktion: radio@radio-koege.dk - Nyhedsarkiv: Klik her

 

 

Køge/Stevns: Tre skybruds-lignende regnvejr i én og samme uge begynder at sætte sine tydelige spor i landskabet. For når der bliver ved at komme store regnmængder ned, kan jorden ikke suge mere vand, og så kommer oversvømmelserne.

Det ses en række steder i det østsjællandske område - f.eks. blev Tingvej mellem Hårlev og Varpelev lukket lørdag klokken 11 og var endnu ikke genåbnet mandag ved middagstid. Det skriver SN.dk.


I Store Heddinge blev cykel- og fodgængertunnellen ved Kronhøjvej også oversvømmet og dét i en grad, så Stevns Brandvæsen måtte opgive at pumpe vandet væk. Det stod i formiddag i cirka halvanden meters højde - kun 30 centimeter under loftet på jernbanebroen.

Lige ved siden af havde pumperne travlt med at lænse kælderen på rådhuset for vand. Stevns Brandvæsen har desuden haft en række assistancer i private huse, hvor vandet er trængt ind i weekendens løb.

På Køge Havn, der dagligt måler vind og vejr, kunne man i morges konstatere, at Køge det seneste døgn har fået 22,5 millimeter regn, hvilket er årets døgnrekord.

Men hos Køge Vandforsyning var man på forkant med vejret og havde indkaldt ekstra mandskab.

Radio Køge ringede til forsyningsdirektør Line Hollesen fra Energiforsyningen...



Hør indslag

 

(C) Radio Køge Aps - Astersvej 23 B - 4600 Køge - Tlf. +45 56 65 52 22 - Email: radio@radio-koege.dk