KØGE: En af de seneste års største idrætssucceser kommer nu til
Køge. Volleyball skræddersyet til bedsteforældregenerationen giver de ældre
mulighed for at konkurrere, svede og more sig med hinanden.
Volleyball er en teknisk krævende
sport, og derfor er den ikke den oplagte idrætsgren for personer, der er nået
ind i den tredje alder. Men det har volleyballsporten gjort noget ved og har
udviklet en speciel disciplin, hvor man spiller med blødere bolde, som er
skånsomme for hænder og led, og hvor man må gribe og kaste bolden for at gøre
spillet mere tilgængeligt til alle.
Bedstevolley hedder disciplinen, som de seneste år er blevet en kæmpe succes rundt om i
landet. Lørdag den 27. august kommer bedstevolley så til Køge, hvor alle interesserede
kan troppe op på Asgård Skole klokken 09.30 til introduktion.
Det er Lina Johansen, der
er instruktør på dagen. Hun er udviklingskonsulent i Dansk Volleyball Forbund,
hvor hun arbejder med at udbrede spillet i Danmark, og hun har en fortid som
lærer i Køge...

Hør indslag